Aarhus Kommune indfører ny ordning for genanvendeligt affald. Det
betyder, at alle borgere skal sortere glas, plast og metal samt papir og
pap ved deres bopæl. Midtbyen er allerede gået i gang – i resten af kommunen træder ordningen i kraft 1. oktober 2017.

Frem mod at ordningen træder i kraft, vil du modtage mere information om udbringning af beholdere, evt. hjemtagelse af gamle papirbeholdere, tømmedage mm. Du og dine beboere vil også modtage en sorteringsvejledning til, hvordan I skal bruge ordningen.

Vi har både i Parcelforeningen Regnbuen og i Andelsforeningen Digesvalen talt om en fælles løsning og fik et tilbud fra Affaldsvarme Århus – der ville have betydet en årlig besparelse på ca. 10.000,- fordelt på alle 18 huse – men forslaget blev nedstemt, da location til en fælles affaldsgård ikke lige var til at få øje på – så vi får hver vores 2-delte beholder på 240liter udover den vi har i dag, altså 2 spande på vores matrikel og til en årlig merpris på ca. 220,- pr. husstand.

Vi har i andelsforeningen bestilt disse 240 liters 2-delte affaldsbeholder til alle 12 huse. Alle ejerhuse bestiller selv individuelt

På begge bestyrelsens vegne
Lissie
9.marts 2017

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.