Nyheder

ANDELSBOLIGFORENINGEN

ABF DIGESVALEN

Nyheder

HUSK

Generalforsamling og Vejdag

i Mågen og Svalen

Lørdag den 5. marts 2016

 

 

Mød op:

Til Generalforsamling i Andelsboligforeningen Digesvalen

Tirsdag den 20. oktober 2015 kl. 19:00

I klubhuset ved forboldbanerne i Studstrup

 

ABF 8-9-2015

NYHEDSBREV

 

HUSK:

"GRØN AFTEN" onsdag den 26.august 2015

 

Vi mødes ved foden af Sølvmågevej kl 18.30 og er vi mange nok, skulle det hele gerne være overståete på en times tid, hvorefter der er øl og/eller sodavand til alle fremmødte!

 

Lad os gentage succesen fra sidste år.

hvor langt de fleste på Digesvalevej var mødt op ;)

 

Venlig hilsen og på gensyn

Bestyrelsen

 

Se billeder

fra vores fantastiske sommerfest den 8.august 2015

 

Søndag den 5. juli 2015

 

Det trak ud - men nu er det sket ;)

 

Skuret har fået tagpap

og er malet første gang

 

 

 

 

Vej/Sommerfest 2015

i år bliver det lørdag den 8. august

- se LINK

Vil du være med til at præge festen

så bliv en del af festudvalget

Tilmeld dig snarest hos Betina i nr. 16

( det foreløbige eneste medlem af festudvalget )

så vi kan komme i gang med at planlægge et brag af en fest

 

UGE 22 2015

Leif - vores græsplæneklippermand - holder ferie i uge 22 - men lover at græsset bliver klippet dobbelt så godt når han er retur ;)

 

UGE 5 2015

Der bygges på skuret - Mon der bliver rejsegilde? ;)

Uge 2 2015

Pga. megen vand på arealet mod Regnvandsbassinet - bedes færdsel undgået i det med rødt/hvidt bånd markerede område. Hilsen Leif

 

Uge 36 2014

Hej Digesvalevej

Olav har tilbudt at lade traileren stå på Digesvalevej i denne uge

- så hvis du har haveaffald, kan du lægge det deri

- men kun denne uge (uge 36)

Sig det til din nabo/genbo - da jeg endnu ikke har alle mailadresser.

 

Onsdag den 27. august

TAK

- til alle for et fantastisk stort fremmøde

og arbejdseffektivitet i vores fællesområde i går - det var fedt!!!

- lagt lidt fotos op i Fotogalleriet :)

 

 

Hej!

Så er det på tide at minde om, at Grundejerforeningen Maagen og Svalen afholder "Grøn aften" TIRSDAG den 26. august kl 18.30 til ca. 20.30

 

Vi mødes ved carporten hos Anja og Martin, Sølvmågevej 2, hvor opgaverne vil bive fordelt - se vedhængte bilag!

 

Efter oprydningen er foreningen vært for en øl eller vand, og det foregår også ved Sølvmågevej 2!!

 

Bestyrelsen håber - og forventer - at rigtig mange medlemmer møder op, så arbejdet kan skride hurtigt frem! ER det helt umuligt at få et medlem af hustanden til at møde op, har Jens Otto I bilaget også forslag til, hvad man så kan gøre :-)

 

med venlig hilsen - og på gensyn den 26.august kl 18.30,

 

Bestyrelsen

 

Opgaver til ”Grøn aften” den 26. august 2014:

Ukrudt ved alle fællesarealer og i kantsten ved egen grund skal fjernes + fejning.

 

Problemer med skoven:

Hver vej udpeger 3 mand til at rydde op i skoven, som har været brugt flittigt af de fleste til at smide organisk haveaffald i. Vi har fra ejeren af skoven fået en henvendelse om at det Ikke er lovligt at bruge skoven som affaldsdepot.

 

Bestyrelsen anbefaler man fremover bortkørt sit affald, måske sammen med din nabo.

 

Digesvalevej: Vejformand: Lissie Marie Trust

18 boliger på højre side og 5 på venstre side

Bede omkring bassin, ukrudt i kantsten, lange vej og den store vendeplads.

 

Sølvmågevej 1: Vejformand: Martin.

Kantsten for ukrudt, vendeplads fejes, bed ved indkørsel Sølvmågevej klippes ned

og masser af ukrudt op til skel Sølvmågevej 2

 

Sølvmågevej 2: Vejformænd: Jens-Otto og Ida

Kantsten for ukrudt, vendeplads fejes, ukrudt i bed mod institutionen (græs ved

flaskecontainer og kantstens rengøres)

 

Sølvmågevej 3. Vej formand Charlotte

Kantsten for ukrudt vendeplads fejes, ukrudt i bede mod institution, fælles

grusvejen mod cykelsti rettes græskanter efter snor ( hvad med stenmel?) bede

langs sti studses.

 

Er man forhindret i at møde op den 26.august kan man benytte ugen før og ordne

kantsten ved egen bolig samt rydde et par meter ukrudt i fællesbedene!

Det er skrevet i den bedste mening ud fra solidariske principper!

 

Hilsen

Jens-Otto/ansvarlig for vej og det grønne.

29248430

 

9.juni 2014

Meddelelse fra vores havemand:

"Pga. job i Holland vil plæneklipningen blive udskudt en lille uge :)"

 

maj 2014

- endelig er vores hjemmeside blevet opdateret

 

20. oktober 2012

HUSK

Andelsforeningen Digesvalen afholder generalforsamling

fredag d 26 oktober kl.17:00 i Kaløvigskolens spisesal.

Efterfølgende afholder Parcelforeningen generalforsamling kl 18:30

 

23. juni 2012

Vær opmærksom på

at der nu også på Digesvalevej florerer indbrudstyve. Men så er det jo godt at vi har et godt og effektivt naboværn.

 

HUSK

tilmelding til sommerfesten senest lørdag den 30. juni.

Festen løber af stabelen sædvanen tro 1. lørdag i juli.

I år er det lørdag den 7. juli.

 

23. maj 2012

Leif i nr. 18

- takker alle for opmærksomheden ved 70 års fødselsdagen.

 

15.december 2011

Invitation:

Regina inviterer beboerne i Parcelforeningen Regnbuen til jule/nytårshygge

torsdag d 29/12 kl 19:00. Det afholdes i nr 14

 

Hvis du / I har lyst til at tage en lille ting med til hyggebordet, vil det være velkommen, men ingen tvang !!!!!

Håber at se en hel masse Digesvalebeboere..

Regina vil meget gerne vide hvor mange der kommer, af hensyn til indkøb - så stik lige næsen ind i nr 14 og tilmeld jer..

 

Husk:

Parcelforeningen Regnbuen afholder generalforsamling

onsdag d 14/12 kl. 19:00 i nr 26

Foreningen byder på vand og øl.

 

4. december 2011

Fra i dag

... er det Gerd i nr 34 der er webredaktør her på Digesvalens hjemmeside.

Hvis I har gode ideer til hvad vi kan få skrevet her, hører jeg gerne fra jer...

Send mig en mail her.

 

oktober 2011

Annonce i 8541

 

6.oktober 2011

 

Tryg hverdag i "Digesvalen"

 

Af Thomas Nykrog

 

- Det var en sen vinterdag, vi sagde til os selv, at her ville vi bo, fortæller Astrid Vedsted om Andelsboligforeningen Digesvalen. – Vi var gået de fem minutter, det tager at komme herfra ned til vandet, og her stod vi i den rene, klare frostluft og så svaner svømme rundt på den blikstille bugt, mens det blå tusmørke sænkede sig, og månen spejlede sig i bugten. Vi var solgt!

 

Snart efter flyttede de ind, og det har de ikke fortrudt et øjeblik. Astrid nyder stadig at være tæt på vandet, men ikke mindst glad for, at hun her kan føle sig helt tryg blandt naboerne, når hendes mand er på natarbejde.

 

Andelsforeningen Digesvalen stammer fra 2005. Den ligger i udkanten af det gamle Studstrup op mod skoven og består af 12 andelsrækkehuse. Husene er mellem 103 og 117 m2, der hver har en grund på omkring 325 m2. Husene har stue og spisekøkken, tre værelser, bad, bryggers og et loft hvor man kan gå oprejst. Til hvert hus hører to terrasser, én på hver side af huset, så man altid kan finde sol. Desuden har man en carport, og der er i øvrigt rigeligt med fællesarealer, der flittigt bruges af beboerne, der tæller både par og enlige i alle aldre. Der bor desuden ti børn mellem tre og 14 år i husene, der ligger børnesikkert for enden af den blinde Digesvalevej. Børnene går i Skæring Skole, og en cykelsti fra Studstrup til skolen vil blive opført. Det eneste, børnenes forældre savner i området, er forretninger. På den anden side er der kun godt to kilometer til bytorvet i Løgten.

 

Forventer man en andelsforening med fællesspisning flere gange om ugen og et væld af sociale pligter, skal man ikke vælge Digesvalen:

 

- Vi har to fælles arbejdsdage, en sommerfest og en generalforsamling, og det er så det, fortæller kassereren i foreningens bestyrelse Lissie Marie Trust. – Derudover kan man kalde det netværk på tværs, siger hun og tager en slurk kaffe, mens et par andre naboer rundt om havebordet nikker. – Vi kigger efter hinandens huse og hjælper til, når nogle er ude at rejse eller har glemt at køre skraldespanden ud, supplerer Peer Christensen.

 

Andelsforeningens stolthed er dog ikke mindst deres sunde økonomi, sammenlignet med så mange andre andelsforeninger. Bestyrelsens indsats har sikret gode lån og at man er godt klædt på til vedligeholdelse. Et andelsbevis koster 5-600.000 kroner. Dertil kommer en månedlig leje på 6-7000 kroner alt efter husets størrelse. Derudover skal man kun betale for el, vand og varme.

 

Der er ingen ledige boliger nu. Kunne man med tiden tænke sig at flytte til Digesvalen, er det en god idé at lade sig skrive op på ventelisten. Det gælder nemlig om at være parat, for kun fem huse har skiftet ejer i de seks år, den populære andelsforening har eksisteret. Se mere på foreningen hjemmeside, http://www.abfdigesvalen.dk/

 

ABF DIGESVALEN • DIGESVALEVEJ • 8541 STUDSTRUP • INFO@ABFDIGESVALEN.DK

DENNE HJEMMESIDE ER UDARBEJDET AF LISSIE MARIE TRUST +45 2374 9886